Over tid vil din bils airconditionanlæg tabe effekt og ydeevne, og det er derfor vigtigt, at du løbende får det serviceret, så du kan holde din bil dejlig varm i vintermånederne – og nedkølet, når solen bager om sommeren.
Hvis du har en Mercedes og ønsker at få udført airconditionservice hos en specialiseret Mercedes-mekaniker, så kan vi hos ServiceCenter Nord hjælpe dig.
I vores værksted i Fredensborg har vi nemlig specialiseret os i Mercedes biler, og vi kan derfor servicere dit klimaanlæg, så du er sikret, at det altid fungerer optimalt. Vi tager imod bilejere fra hele vores lokalområde, og du kan eksempelvis hurtigt komme forbi med din bil, hvis du bor i Hillerød, Helsingør eller et andet sted heromkring.
Mercedes airconditionservice og -reparation
Med et velfungerende klimaanlæg i din Mercedes kan du nyde godt af en effektiv køle- og opvarmningsevne, samtidig med at indeklimaet i din bil er godt og sundt. Med airconditionservice sørger du for en optimal ydeevne, mens du undgår større reparationsarbejde, da anlægget vedligeholdes løbende, og problemer tages i opløbet.
Hvis du oplever, at din Mercedes’ aircondition ikke fungerer optimalt, laver lyde når det bliver tændt eller skaber en mærkelig lugt i bilen, så kan det være et tegn på, at anlægget er gået i stykker. I den forbindelse tilbyder vi også reparation af airconditionanlæg på Mercedes-biler, og vi udfører arbejdet ud fra fabrikantens forskrifter. Med vores hjælp har du altid et velfungerende klimaanlæg og en velkørende Mercedes.